12. juni 2024 - kl. 09:30

Sandbjergoplevelser med LOF SYD


Sandbjerg-mødet - Ny forskningsfestival

Kom og mød os til forskningsfestivalen ’Sandbjergmødet’ med Sebastian Dorset som vært, og et spændende dagsprogram indenfor de tre spor:

    - forskning
    - underholdning
    - opdagelse

Sandbjergmødet er en forskningsfestival, der præsenterer dig for den nyeste og mest spændende forskning inden for en palette af videnskabelige retninger.

Hør om fremtidens bæredygtige batterier, om kultiveret kød, den grønne revolution, natursyn og klima- og biodiversitetskrise eller klimakrisen.

Der er masser af aktiviteter for både børn og voksne, og lækre smagsprøver, kaffe og kage med i prisen på kun 95 kr. (børn gratis).

Læs mere: https://www.sandbjerg.dk/sandbjergmoedet

Udendørs yoga-festival på Sandbjerg Gods

Kom med til udendørs yoga-festival i de skønne parkomgivelser omkring Sandbjerg Gods, når vi mødes til en skøn dag med yoga-workshops, lækker picnic og live jazz på terrassen.

Vi gentager successen, og afholder igen i år udendørs yogafestival - denne gang i de smukke parkomgivelser omkring Sandbjerg Gods - lørdag den 24. august.

Efter velkomsten fordeles alle deltagere ud på hold, som roterer rundt til vores dygtige yogaundervisere, der har taget opstilling forskellige steder.
I løbet af formiddagen når alle således at prøve 4 forskellige typer yoga af, sammen med en masse skønne mennesker med samme interesse.

Frokosten serveres picnic-style.

Vi glæder os til at en skøn sensommerdag med masser af yoga og hygge i parken.

Højskoledag på Sandbjerg Gods

Meld dig allerede nu til næste arrangement i rækken af vores populære højskoledage på Sandbjerg.

Denne gang med et søfarts/rejsetema, da vi om formiddagen skal høre museumsinspektør Frederik Lynge Vognsen fortælle om ’Kaptajnsfruerne på Kinakysten’, og efterfølgende spise lækker frokost inspireret af ingredienserne, de havde med ombord.

Efter frokosten fører vi rejsetemaet frem til i dag, og skal høre professionel eventyrer Jan Tvernøe berette fra hans mange fantastiske rejser fra hele verden, inden vi afslutter med lækker eftermiddagskaffe og fællessang (hvor vi naturligvis også skal omkring et par sømandsviser).

Læs mere og tilmeld dig her.