31. marts 2025 - kl. 09:30

Herregårdenes Dag på Sandbjerg Gods


Søndag den 17. august 2015
Kom med til Herregårdenes Dag på Sandbjerg Gods. I anledning af Herregårdenes Dag afholder Sandbjerg Gods to rundvisninger. Rundvisningerne er gratis og varer ca. en time per tur. Det er muligt at tilkøbe sandwich, kaffe, the og drikkevarer for 95 kr. via tilmeldingssystemet. Der er et maksimalt antal på 50 personer per rundvisning. Tilmeldingen åbner ultimo april. 



Program

10.30: Rundvisning i Parken og bygninger omkring godset ved driftsinspektør Lars Dall.
11.45: Pause. Køb af sandwich, kaffe, the og drikkevarer. 95 kr. Tilkøbes direkte via tilmeldingssystemet.
12.30: Historisk rundvisning på godset ved direktør Henrik Dalgaard.

Tilmeld dig via tilmeldingssystemet. (åbner ultimo april).

Herregårdenes glemte kulturarv

I Danmark ligger over 700 herregårde spredt som et fintmasket net udover landskabet. Landskabet er et herregårdslandskab formet af og med godserne, der gennem århundreder har været den væsentligste drivkraft på landet.

De store gamle hovedbygninger ligger stadig i dag i landskabet som vidnesbyrd om godsernes enorme betydning – blandt andet som de største arbejdspladser i landområderne. Men herregårdenes rolle og kulturarv er på mange måder glemt i dag. De fleste har nok set deres lokale slot eller herregård udefra, men kender ikke stedet, historien og betydningen, som godserne har haft gennem århundreder. Herregårdene udgør en vigtig del af vores fælles historie, som har været afgørende for både natur og kultur i ethvert lokalsamfund.